Ocab opkøber Safe Skadeservice

Fredag den 10. april 2026

Ocab Danmark styrker tilstedeværelsen i Jylland med opkøb i Fredericia

Ocab Danmark har opkøbt skadeservicevirksomheden Safe Skadeservice, beliggende i Fredericia. Opkøbet er et vigtigt skridt i virksomhedens strategi om at styrke tilstedeværelsen i Jylland og komme endnu tættere på kunderne i området.

Med opkøbet etablerer Ocab samtidig en ny afdeling i Fredericia, som skal være med til at sikre hurtig og effektiv håndtering af skader i Trekantområdet og resten af Jylland.

Som en del af integrationen tiltræder Lars Juhl fra Safe Skadeservice som driftschef Vest hos Ocab. Derudover tiltræder Carsten Hedmark som driftsleder i den nye afdeling i Fredericia. Begge bringer solid erfaring fra branchen og vil få en central rolle i den videre udvikling af aktiviteterne i regionen.

Opkøbet er et naturligt skridt i vores ambition om at være stærkt repræsenteret i hele Jylland. Med en stærkere lokal tilstedeværelse kan vi levere endnu hurtigere og bedre service til vores kunder,” siger Metin Hassan, CEO i Ocab Danmark.

Hos Safe Skadeservice ser man også positivt på fremtiden som en del af Ocab:

Vi er glade for at blive en del af Ocab. Det giver os nye muligheder for at udvikle forretningen, samtidig med at vi fortsat kan levere den kvalitet og service, vores kunder forventer,” siger Lars Juhl.

Med opkøbet tager Ocab endnu et vigtigt skridt i arbejdet med at styrke sin position og sikre landsdækkende service med høj faglig kvalitet.

Kontakt

Har du spørgsmål eller ønsker yderligere information, er du velkommen til at kontakte:

Metin Hassan, CEO Ocab Danmark
mh@ocab.ls-web.dk
+45 25 10 16 62